Lov om kollektiv forvaltning af ophavsret § 14

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 321 af 05. april 2016

Fradrag i rettighedsvederlag
§ 14

Før en rettighedshaver bemyndiger en kollektiv forvaltnings-organisation til at forvalte sine rettigheder, skal kollektiv forvaltnings-organisationen oplyse rettighedshaveren om administrationsomkostninger og andre fradrag fra rettighedsvederlaget og andre indtægter opnået ved investering af rettighedsvederlag.

Stk. 2 Fradrag skal stå i et rimeligt forhold til kollektiv forvaltnings-organisationens ydelser til rettighedshaverne og skal beregnes ud fra objektive kriterier.

Stk. 3 Administrationsomkostninger må ikke overstige de begrundede og dokumenterede omkostninger, som afholdes af kollektiv forvaltnings-organisationen i forbindelse med forvaltning af rettigheder.

Stk. 4 Anvender en kollektiv forvaltnings-organisation midler til sociale, kulturelle eller uddannelsesmæssige formål, der finansieres gennem fradrag i rettighedsvederlagene eller i indtægter fra investering af rettighedsvederlag, skal anvendelse ske på grundlag af rimelige kriterier.