Lov om kommunal tjenestemandsret § 3

Denne konsoliderede version af lov om kommunal tjenestemandsret er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om en kommunal tjenestemandsret

Lov nr. 280 af 10. juni 1981,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1124 af 23. august 2016

§ 3

Den kommunale og regionale tjenestemandsrets formand eller dennes stedfortræder kan give pålæg om ophør af kollektive overtrædelser af de i § 2, stk. 1, nævnte bestemmelser.

Stk. 2 En ansat, som har begået en af de i § 2, stk. 1, nævnte overtrædelser, kan af den kommunale og regionale tjenestemandsret ikendes advarsel eller irettesættelse eller bøde.

Stk. 3 En eller flere af de i § 1, stk. 3, nævnte organisationer kan af tjenestemandsretten ikendes bod, hvis organisationen har understøttet en overtrædelse som nævnt i § 2, stk. 1, eller ikke med alle rimelige midler har søgt at hindre overtrædelsen eller bringe den til ophør. Boden tilfalder den, der har anlagt sagen.

Stk. 4 Kommuner, kommunale fællesskaber, regioner, selvejende dag- og døgninstitutioner, som kommunalbestyrelser og regionsråd har indgået driftsoverenskomst med, samt de i lovens § 1, stk. 3 og 4, nævnte kommunale sammenslutninger, regionsråd i forening, privatbaner og personaleorganisationer kan af den kommunale og regionale tjenestemandsret ikendes bod for overtrædelser som nævnt i § 2, stk. 2. Boden tilfalder den, der har anlagt sagen.