Lov om kommunale særlige grundskoler for børn og unge, der er fordrevet fra Ukraine § 20

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 691 af 24. maj 2022,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1169 af 12. august 2022,
som ændret ved lov nr. 691 af 24. maj 2022

§ 20

Forældrenes rettigheder efter § 2, § 3, stk. 1, § 7, stk. 2 og 3, § 8, § 17, stk. 7, og § 21 og de i medfør af loven fastsatte regler tilkommer den eller de personer, som har forældremyndigheden over eleven. Elever, der ikke er undergivet forældrenes myndighed, træffer selv afgørelse efter reglerne nævnt i 1. pkt.

Stk. 2 Er en af forældremyndighedens indehavere ikke bosiddende her i landet, kan den særlige grundskole anse den af forældremyndighedens indehavere, der er bosiddende her i landet, for bemyndiget til at handle på begge forældremyndighedens indehaveres vegne.

Stk. 3 Bortset fra spørgsmålene om skolegangens begyndelse og varighed kan den særlige grundskole anse den, der har eleven i pleje, for bemyndiget til at handle på forældremyndighedens indehavers vegne.