Lov om kommunale særlige grundskoler for børn og unge, der er fordrevet fra Ukraine § 6

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 691 af 24. maj 2022,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1169 af 12. august 2022,
som ændret ved lov nr. 691 af 24. maj 2022

§ 6

I særlige grundskoler kan gives

  • 1) specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand,

  • 2) supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever, der har brug for støtte, og som ikke kan understøttes alene ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse m.v.,

  • 3) personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen, og

  • 4) undervisning til elever, der gennem længere tid på grund af sygdom eller af hensyn til deres sundhed eller velfærd ikke kan undervises i skolen.

Stk. 2 Folkeskolelovens § 3, stk. 2 og 3, § 3 a, § 5, stk. 5, § 12, stk. 2, § 23, § 51, stk. 3-5, § 51 a og § 51 b og regler fastsat i henhold hertil finder tilsvarende anvendelse for elever i særlige grundskoler.

Stk. 3 Kommunalbestyrelsen kan tilbyde elever på 7.-9. klassetrin vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv efter lov om kommunal indsats for unge under 25 år.