Lov om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag § 4

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1671 af 26. december 2017

§ 4

En person, som har indbetalt fleksydelsesbidrag, der ikke tidligere er betalt tilbage, har ret til at få fleksydelsesbidraget udbetalt kontant. Udbetalingen er betinget af, at

  • 1) personen ikke har nået folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, eller er overgået til fleksydelse,

  • 2) personen skriftligt fravælger fleksydelsesordningen og

  • 3) Udbetaling Danmark har modtaget en skriftlig anmodning om udbetaling fra personen i perioden fra og med den 1. januar 2018 til og med den 30. juni 2018.

Stk. 2 Udbetaling Danmark kan i særlige tilfælde se bort fra, at en ansøgning om udbetaling af fleksydelse modtages efter ansøgningsfristens udløb, jf. stk. 1, nr. 3, hvis ansøgningen er modtaget af Udbetaling Danmark senest den 30. september 2018.

Stk. 3 Et dødsbo efter en person, der har indbetalt fleksydelsesbidrag, kan ikke ansøge om skattefri udbetaling af fleksydelsesbidrag.

Stk. 4 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om ansøgning om udbetaling af fleksydelsesbidragene.