Lov om kontantydelse § 2

Denne konsoliderede version af lov om kontantydelse er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 174 af 24. februar 2015,
som ændret ved lov nr. 994 af 30. august 2015, lov nr. 551 af 29. maj 2018 og lov nr. 1110 af 13. november 2019

§ 2

En person, der er omfattet af § 1, har ret til at modtage kontantydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, særlig uddannelsesydelse og arbejdsløshedsdagpenge i en samlet periode, der udgør:

Stk. 2 Længden af den samlede periode efter stk. 1 opgøres på grundlag af, hvornår den 2-årige dagpengeret er opbrugt. Ved den 2-årige dagpengeret forstås forbrug af dagpenge efter den 1. juli 2010, jf. § 55, stk. 1, jf. § 55, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 3 Perioden med ret til kontantydelse beregnes på baggrund af den samlede ydelsesperiode, jf. stk. 1, fratrukket perioder med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 k, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., perioder med ret til særlig uddannelsesydelse, jf. § 18, stk. 1, i lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, og arbejdsløshedsdagpenge udbetalt for perioder efter den 1. juli 2010, jf. § 55, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Perioden opgøres i uger og løber fra tidspunktet for rettighedens indtræden, jf. § 1, stk. 3.

Stk. 4 For personer, hvis ret til dagpenge er udløbet som følge af udløb af referenceperioden, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og § 2, stk. 2, i lov nr. 703 af 25. juni 2010 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som ændret ved § 1 i lov nr. 267 af 27. marts 2012, indgår ved opgørelsen af det samlede forbrug efter stk. 2 den del af pågældendes ydelsesperiode, herunder eventuel forlængelse af dagpengeperioden, som ikke var forbrugt ved udløbet af dagpengeretten.

Stk. 5 Den samlede periode med kontantydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, særlig uddannelsesydelse og arbejdsløshedsdagpenge efter stk. 1 og perioder, der forbruger af dagpengeperioden efter § 55, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. forud for den 1. juli 2010, kan højst udgøre 3 år. Ved opgørelsen medregnes kun perioder efter seneste indplacering i dagpengesystemet.

Stk. 6 Perioden med ret til kontantydelse efter stk. 3 kan forlænges med op til 13 uger som følge af perioder med arbejde, som kan medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet efter principperne i § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Grundlaget for forlængelsen er det antal løntimer, som indgår i opgørelsen efter 1. pkt. Foreligger der ikke oplysninger om antal løntimer, beregnes timetallet ud fra indtægten fra arbejdet divideret med en omregningsfaktor, jf. § 52 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. De opgjorte timer omregnes til uger ved at dividere med 37 timer. Der rundes op til nærmeste hele antal uger. Beskæftigelsen skal ligge efter det tidspunkt, hvor dagpengeretten eller retten til perioder med midlertidig arbejdsmarkedsydelse er opbrugt, jf. § 1, stk. 3. Det er ikke et krav, at der er anmodet om kontantydelse efter § 3. Opgørelsen skal foretages pr. udbetalingsperiode, jf. § 18, stk. 2.

Stk. 7 Arbejdsløshedskassen skal oplyse kommunen om den pågældende persons samlede forudgående forbrug af perioder med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, perioder med ret til særlig uddannelsesydelse og perioder med arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 55, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsdagpenge m.v. Til brug for opgørelsen efter stk. 3 skal kommunen lægge arbejdsløshedskassens opgørelse efter 1. pkt. til grund.