Lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre § 1

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 208 af 21. maj 1969,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1485 af 12. december 2018,
som ændret ved lov nr. 679 af 03. juni 2023

§ 1

Denne lov omfatter fast ejendom og løsøre, der befinder sig her i landet, eller som her er indført i offentlige registre, og som efter bestemmelserne i §§ 5, 20, 22, 28, 31 og 35 er forsikret i et af de i § 4 nævnte krigsforsikringsforbund.

Stk. 2 Loven omfatter dog ikke:

  • 1) Ejendom, der tilhører den danske stat eller fremmede stater.

  • 2) Ejendom, der skal være eller er forsikret i henhold til lovgivningen om danske skibes forsikring mod krigsfare, og ejendom, der er eller kunne være forsikret i henhold til lovgivningen om forsikring af varer og fragt mod krigsfare til søs.

  • 3) Penge, pengesedler, aktier, obligationer og andre fordringsbeviser.

  • 4) Smykker, ædle stene og perler, medmindre de pågældende effekter på skadetidspunktet var genstand for erhvervsmæssig virksomhed.

  • 5) De af folkekirkens kirker, der er selvejende eller bestyres efter bestemmelserne for selvejende kirker, samt kirker tilhørende det romersk-katolske trossamfund.

  • 6) Løsøre i kirker, der ikke omfattes af loven.