Lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre § 18

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 208 af 21. maj 1969,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1485 af 12. december 2018,
som ændret ved lov nr. 679 af 03. juni 2023

§ 18

Erstatningen udbetales til ejeren, medmindre andre over for forbundet har anmeldt sig som berettiget til erstatningen eller har en tinglyst ret over den forsikrede faste ejendom.

Stk. 2 Selv i så fald udbetales erstatningen dog til ejeren, hvis der foreligger samtykke fra de berettigede, eller der ved skade på fast ejendom

  • 1) er sket udbedring af skaden ved genopførelse eller istandsættelse af bygningen eller genanskaffelse eller istandsættelse af tilbehør eller

  • 2) er stillet de berettigede lige så betryggende sikkerhed for deres krav.

Stk. 3 Uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 2, fyldestgøres de berettigede forud for ejeren under hensyn til rangfølgen af deres rettigheder.