Lov om medarbejderinvesteringsselskaber § 14

Denne konsoliderede version af lov om medarbejderinvesteringsselskaber er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1284 af 09. december 2014,
som ændret ved lov nr. 631 af 08. juni 2016 og lov nr. 169 af 06. marts 2018

§ 14

Bestyrelsen skal varetage den overordnede ledelse af medarbejderinvesteringsselskabets virksomhed, herunder påse, at

  • 1) de indskudte midler anvendes i overensstemmelse med selskabets formål,

  • 2) bogføringen og regnskabsaflæggelsen foregår på en måde, der efter selskabets forhold er tilfredsstillende,

  • 3) der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller af selskabets investeringer,

  • 4) bestyrelsen løbende modtager den fornødne rapportering om selskabets finansielle forhold,

  • 5) direktøren udøver sit hverv på en behørig måde og efter bestyrelsens retningslinjer og

  • 6) selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde selskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og bestyrelsen er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske stilling og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt.

Stk. 2 Hvis der ikke er ansat en direktør, jf. § 13, stk. 3, varetager bestyrelsen tillige den daglige ledelse.