Lov om medarbejderinvesteringsselskaber § 21

Denne konsoliderede version af lov om medarbejderinvesteringsselskaber er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1284 af 09. december 2014,
som ændret ved lov nr. 631 af 08. juni 2016 og lov nr. 169 af 06. marts 2018

§ 21

Medarbejderinvesteringsselskabets ledelse skal føre en fortegnelse over samtlige medarbejderdeltagere.

Stk. 2 For samtlige medarbejderdeltagere skal der angives fulde navn, bopæl og cpr-nummer. Har medarbejderdeltageren ikke et cpr-nummer, skal der registreres andre oplysninger, der sikrer en entydig identifikation af den pågældende. For hver af medarbejderdeltagerne skal desuden som minimum angives, hvilke beløb den pågældende har indbetalt og har forpligtet sig til at indbetale.

Stk. 3 Fortegnelsen, jf. stk. 1, skal være tilgængelig for offentlige myndigheder, som har behov for fortegnelsen i kontroløjemed, og for hver enkelt deltager i anonymiseret form.