Lov om medarbejderinvesteringsselskaber § 24

Denne konsoliderede version af lov om medarbejderinvesteringsselskaber er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1284 af 09. december 2014,
som ændret ved lov nr. 631 af 08. juni 2016 og lov nr. 169 af 06. marts 2018

§ 24

Revisor skal efterkomme de krav vedrørende revisionen, som deltagermødet stiller, for så vidt de ikke strider mod lov, medarbejderinvesteringsselskabets vedtægt eller god revisionsskik.

Stk. 2 Revisor skal endvidere påse, om medarbejderinvesteringsselskabets ledelse overholder sine forpligtelser til at oprette og føre bøger, fortegnelser og protokoller, og om reglerne om forelæggelse og underskrivelse af revisionsprotokollen er overholdt, hvis revisor fører en sådan.

Stk. 3 Konstaterer revisor, at krav i henhold til stk. 2 ikke er opfyldt, skal revisor udfærdige en særskilt udtalelse herom til deltagermødet, medmindre der på deltagermødet skal ske godkendelse af medarbejderinvesteringsselskabets årsrapport og forholdet er omtalt i revisionspåtegningen på årsrapporten.