Lov om medarbejderinvesteringsselskaber § 4

Denne konsoliderede version af lov om medarbejderinvesteringsselskaber er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1284 af 09. december 2014,
som ændret ved lov nr. 631 af 08. juni 2016 og lov nr. 169 af 06. marts 2018

§ 4

Erhvervsstyrelsen er tilsynsmyndighed.

Stk. 2 Tilsynsmyndigheden skal godkende vedtægten for et medarbejderinvesteringsselskab i forbindelse med registrering af stiftelsen. Til brug for tilsynsmyndighedens godkendelse af vedtægten i forbindelse med stiftelsen foretages en høring af et panel bestående af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark på nationalt plan inden for det pågældende overenskomstområde. Ændringer i vedtægten kan kun ske med tilsynsmyndighedens godkendelse.

Stk. 3 I forbindelse med godkendelse af vedtægtsændringer skal tilsynsmyndigheden sikre, at ændringerne ikke strider mod deltagernes rettigheder.