Lov om mediestøtte Kapitel 2

Denne konsoliderede version af lov om mediestøtte er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1604 af 26. december 2013,
som ændret ved lov nr. 472 af 17. maj 2017 og lov nr. 1558 af 12. december 2023

Kapitel 2 1 Medienævnet
§ 11

Kulturministeren nedsætter et medienævn, som behandler ansøgninger om tilskud i henhold til denne lov.

Stk. 2 Nævnet fører tilsyn med tilskudsmodtagernes overholdelse af loven, bestemmelser fastsat i henhold til loven og vilkår for tilskud.

§ 12

Medienævnet består af 7 medlemmer, som beskikkes af kulturministeren for 4 år ad gangen.

Stk. 2 Nævnets medlemmer skal samlet repræsentere ekspertise inden for nyhedsformidling, driftsøkonomi, mediemarkedet, journalistisk innovation og medieforbrug samt mediernes demokratiske funktion og teknologiske udvikling vedrørende de medietyper, der er omfattet af loven.

Stk. 3 Kulturministeren udpeger nævnets medlemmer, herunder nævnets formand, der skal være jurist.

Stk. 4 1 medlem udpeges efter indstilling fra foreningen Danske Medier, og 1 medlem udpeges efter indstilling fra Dansk Journalistforbund.

§ 13

Kulturministeren fastsætter en forretningsorden for Medienævnet.

§ 14

Medienævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 15

Slots- og Kulturstyrelsen stiller sekretariatsbetjening til rådighed for nævnet.

§ 16

Medienævnet offentliggør årligt en rapport om sine aktiviteter.