Angivelses- og betalingsfristudskydelsesloven Kapitel 2

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19

Lov nr. 211 af 01. januar 1900,
jf. lovbekendtgørelse nr. 211 af 17. marts 2020,
som ændret ved lov nr. 572 af 05. maj 2020, lov nr. 871 af 14. juni 2020, lov nr. 1620 af 17. november 2020, lov nr. 248 af 23. februar 2021, lov nr. 779 af 04. maj 2021, lov nr. 1956 af 19. oktober 2021 og lov nr. 832 af 14. juni 2022

Kapitel 2 1 Angivelse og betaling samt forlængelse af afgiftsperioder for moms
§ 5

Fristen for angivelse af moms i henhold til momslovens § 57, stk. 2, udskydes for månederne marts 2020 til og med maj 2020 til den 25. i den anden måned efter afgiftsperiodens udløb, for juli 2020 udskydes fristen til den 9. september 2020, og for august 2020 udskydes fristen til den 2. oktober 2020.

§ 6

Beløb, som skal udbetales til en virksomhed efter opkrævningslovens § 12, stk. 1, kan uanset opkrævningslovens § 12, stk. 4, ikke tilbageholdes, som følge af at en angivelse for en afsluttet afregningsperiode ikke er indgivet, når

  • 1) angivelsen for afregningsperioden er omfattet af de udskudte angivelsesfrister i § 5 og

  • 2) den udskudte angivelsesfrist for afregningsperioden ikke er udløbet.

§ 7

For virksomheder, der i medfør af momslovens § 57, stk. 3, anvender kvartalet som afgiftsperiode i første og andet kvartal i kalenderåret 2020, sammenlægges første kvartal med andet kvartal, således at angivelsesfristen for den samlede periode udløber den 1. september 2020, medmindre virksomheden angiver et momstilsvar for første kvartal 2020 senest den 1. juni 2020.

Stk. 2 For virksomheder, der i medfør af momslovens § 57, stk. 3, anvender kvartalet som afgiftsperiode i tredje og fjerde kvartal i kalenderåret 2020, sammenlægges tredje kvartal med fjerde kvartal, således at angivelsesfristen for den samlede periode udløber den 1. marts 2021, medmindre virksomheden angiver et momstilsvar for tredje kvartal 2020 senest den 1. december 2020.

§ 8

For virksomheder, der i medfør af momslovens § 57, stk. 4, anvender kalenderhalvåret som afgiftsperiode i første og andet halvår af 2020, sammenlægges første halvdel af kalenderåret 2020 med anden halvdel af kalenderåret 2020, således at angivelsesfristen for den samlede periode udløber den 1. marts 2021, medmindre virksomheden angiver et momstilsvar for første halvår 2020 senest den 1. september 2020.