Miljøvurderingsloven § 37

Denne konsoliderede version af miljøvurderingsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Lov nr. 425 af 18. maj 2016,
jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 03. januar 2023

§ 37

Når der er truffet afgørelse om at give eller nægte tilladelse til et projekt omfattet af § 15, stk. 1, skal myndigheden straks sikre, at følgende oplysninger er tilgængelige for offentligheden og de berørte myndigheder:

  • 1) Indholdet af afgørelsen og de betingelser, der eventuelt er knyttet hertil, jf. § 27.

  • 2) De vigtigste begrundelser og overvejelser, der ligger til grund for afgørelsen, herunder oplysninger om proceduren for offentlig deltagelse.

  • 3) Resumeet af resultaterne af de høringer, der er foretaget.

  • 4) De oplysninger, der er indsamlet i henhold til § 24, stk. 1, 2. pkt., og § 24, stk. 2, jf. §§ 35 og 38.

  • 5) Hvordan resultaterne og oplysningerne, jf. nr. 3 og 4, er indarbejdet eller på anden måde taget i betragtning, herunder eventuelle kommentarer fra berørte stater.

Stk. 2 Den eller de myndigheder, der har truffet afgørelse om projektet, underretter alle stater, der er blevet hørt, jf. § 38, og fremsender de i stk. 1 nævnte oplysninger.