Lov om nationalparker § 15

Denne konsoliderede version af lov om nationalparker er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 533 af 06. juni 2007,
jf. lovbekendtgørelse nr. 685 af 26. maj 2023

§ 15

Når fonden har gennemført et naturforvaltningsprojekt på et areal, der er erhvervet af fonden, overdrages arealet til miljøministeren til videre drift, idet der indgås aftale om driften i overensstemmelse med nationalparkplanen. Tilsvarende overdrages et areal til kommunalbestyrelsen, når dette har sammenhæng med kommunens øvrige arealdrift.

Stk. 2 Kravet om overdragelse gælder ikke for arealer, hvor der er etableret anlæg eller opført større bygningsfaciliteter, der tjener informations-, formidlings-, undervisnings- eller forskningsformål.