Vejloven § 17r

Denne konsoliderede version af vejloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om offentlige veje m.v.

Lov nr. 1520 af 27. december 2014,
jf. lovbekendtgørelse nr. 421 af 25. april 2023,
som ændret ved lov nr. 679 af 03. juni 2023 og lov nr. 1797 af 28. december 2023

§ 17r

Transportministeren kan bemyndige statslige selskaber på Transportministeriets område til helt eller delvis at udøve de beføjelser, som Vejdirektoratet er tillagt efter dette kapitel eller regler fastsat i medfør af dette kapitel, til etablering, udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter, jf. § 17 a.

Stk. 2 Transportministeren kan efter forhandling med vedkommende minister bemyndige andre statslige myndigheder eller selskaber til helt eller delvis at udøve de beføjelser, som Vejdirektoratet er tillagt efter dette kapitel eller regler fastsat i medfør af dette kapitel, til gennemførelse af projekter, der er knyttet til etablering, udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg, jf. § 17 a.

Stk. 3 Transportministeren kan efter forhandling med vedkommende minister fastsætte regler om gebyrer til dækning af Trafikstyrelsens omkostninger ved administration og tilsyn efter dette kapitel eller regler fastsat i medfør af dette kapitel, hvad angår projekter omfattet af stk. 2.