Lov om pensioner efter tidligere tjenestemandslove m.v. § 1

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse af lov om pensioner efter tidligere tjenestemandslove m.v.

Lov nr. 81 af 12. marts 1970,
jf. lovbekendtgørelse nr. 508 af 18. maj 2017

§ 1

Denne lov omfatter pensioner og ventepenge efter lønnings- og pensionsloven af 1958 og tidligere tjenestemandslove til personer, hvis pensionsrettigheder eller ret til ventepenge beror på ansættelse i staten, folkeskolen eller folkekirken, som er ophørt før 1. juli 1969.

Stk. 2 Loven gælder tilsvarende for pensioner i henhold til lov nr. 157 af 7. juni 1958 og tidligere love om pensionering af civile funktionærer, håndværkere og arbejdere ved hæren og søværnet m.v.