14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Lov om Planklagenævnet § 2

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af lov om planklagenævnet og bygger på lov nr. 1658 af 20. december 2016. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§2 Planklagenævnet nedsættes af erhvervs- og vækstministeren. Planklagenævnets medlemmer skal have viden om og indsigt i fysisk planlægning og udpeges for en periode på op til 4 år ad gangen. Nævnet består af

  • 1) 1 formand og en eller flere stedfortrædere for denne, der udpeges af erhvervs- og vækstministeren, jf. stk. 2,

  • 2) 1 medlem, der udpeges af landsretternes præsidenter blandt retternes medlemmer, jf. stk. 3,

  • 3) 1 medlem med viden om og erfaring med konkret fysisk planlægning, der udpeges af erhvervs- og vækstministeren,

  • 4) 2 medlemmer med viden om og indsigt i vækst og erhvervsudvikling, der udpeges af erhvervs- og vækstministeren, jf. stk. 4,

  • 5) 1 medlem med viden om og indsigt i kultur- og landskabsforhold, der udpeges af erhvervs- og vækstministeren, jf. stk. 5,

  • 6) 1 medlem med viden om og indsigt i natur- og miljøforhold, der udpeges af erhvervs- og vækstministeren, jf. stk. 6, og

  • 7) 4 læge medlemmer, der udpeges af Folketinget.

•••

Stk. 2 Nævnets formand og dennes stedfortrædere skal have bestået juridisk kandidateksamen. Erhvervs- og vækstministeren kan bestemme, at formanden kan bemyndige en medarbejder, der er knyttet til nævnet og har bestået juridisk kandidateksamen, til midlertidigt at fungere som stedfortræder for formanden.

•••

Stk. 3 Landsretternes præsidenter udpeger en suppleant for medlemmet, der er omfattet af stk. 1, nr. 2. Folketinget udpeger en suppleant for hvert medlem, der er omfattet af stk. 1, nr. 7, og erhvervs- og vækstministeren udpeger en suppleant for hvert medlem, der er omfattet af stk. 1, nr. 3-6. Suppleanterne udpeges samtidig med udpegningen af medlemmerne og kan deltage i behandlingen og afgørelsen af en sag, når medlemmet er forhindret i at deltage. I tilfælde af udtræden udpeges et nyt medlem eller en ny suppleant for den resterende del af perioden.

•••

Stk. 4 Erhvervs- og vækstministeren udpeger nævnets medlemmer og suppleanter for disse, der er omfattet af stk. 1, nr. 4, i deres personlige egenskab efter indstilling fra DI, Dansk Erhverv og Landbrug & Fødevarer. DI, Dansk Erhverv og Landbrug & Fødevarer indstiller de 2 medlemmer og to suppleanter i forening.

•••

Stk. 5 Erhvervs- og vækstministeren udpeger nævnets medlem og en suppleant for dette, der er omfattet af stk. 1, nr. 5, i dettes personlige egenskab efter indstilling fra Akademisk Arkitektforening, Landinspektørforeningen og Ingeniørforeningen i Danmark. Akademisk Arkitektforening, Landinspektørforeningen og Ingeniørforeningen i Danmark indstiller 1 medlem og en suppleant i forening.

•••

Stk. 6 Erhvervs- og vækstministeren udpeger nævnets medlem og en suppleant for dette, der er omfattet af stk. 1, nr. 6, i dettes personlige egenskab efter indstilling fra Danmarks Naturfredningsforening.

•••

Stk. 7 Medlemmerne må ikke modtage eller søge instrukser fra nogen under udførelsen af deres opgaver i nævnet.

•••
profile photo
Profilside