Lov om Planklagenævnet § 3

Denne konsoliderede version af lov om Planklagenævnet er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1658 af 20. december 2016,
som ændret ved lov nr. 417 af 25. april 2023 og lov nr. 1790 af 28. december 2023

§ 3

Sagsbehandlingen ved klagenævnet er skriftlig. Hvor særlige grunde taler derfor, kan formanden dog bestemme, at mundtlig forhandling skal finde sted.

Stk. 2 Er en klage uegnet til at danne grundlag for sagens behandling, kan Planklagenævnet afvise klagen.

Stk. 3 Planklagenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 4 Planklagenævnets afgørelser kan indbringes for domstolene, senest 6 måneder efter at nævnets afgørelse er truffet, medmindre andet følger af den lovgivning, som afgørelsen er truffet efter.