Planteloven Kapitel 1

Denne konsoliderede version af planteloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om planter og plantesundhed m.v.

Lov nr. 58 af 28. januar 2020,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1050 af 10. juli 2023

Kapitel 1 1 Lovens anvendelsesområde og definitioner
Lovens anvendelsesområde
§ 1

Loven finder anvendelse på produktion af og handel med planter og bekæmpelse af uønskede hjemmehørende plantearter.

Stk. 2 Med henblik på sikring af plantesundheden finder loven også anvendelse på enhver art, stamme eller biotype af patogener, dyr og parasitplanter, der er skadelige for planter eller planteprodukter (skadegørere). Loven finder endvidere anvendelse på andre objekter, med hvilke der kan indslæbes eller spredes skadegørere, herunder jord og vækstmedier.

Definitioner
§ 2

I denne lov forstås ved:

  • 1) Handel: Salg, herunder lagerføring, fremvisning, frembydelse eller besiddelse med henblik på salg, udbud til salg og enhver overdragelse, levering eller overførsel med henblik på kommerciel udnyttelse af planter til tredjepart mod vederlag eller vederlagsfrit.

  • 2) Planter: Levende planter og følgende levende plantedele:

    • a) Frø i botanisk forstand, bortset fra sådanne, som ikke er bestemt til brug som såsæd.

    • b) Frugter i botanisk forstand.

    • c) Grønsager.

    • d) Rod- og stængelknolde, løg, jordstængler, rødder, grundstammer og stoloner.

    • e) Skud, stængler og udløbere.

    • f) Afskårne blomster.

    • g) Grene med eller uden løv.

    • h) Fældede træer med løv.

    • i) Blade og løv.

    • j) Plantevævskulturer, herunder cellekulturer, kimplasma, meristemer, kimæriske kloner og materiale produceret ved mikroformering.

    • k) Levende pollen og sporer.

    • l) Knopper, okuleringsmateriale, stiklinger, podekviste og podninger.

    • m) Kogler og frøstande.