Lov om projektering og anlæg af et vildsvinehegn langs den dansk-tyske landegrænse § 6

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 694 af 08. juni 2018

Ekspropriation
§ 6

Miljø- og fødevareministeren bemyndiges til ved ekspropriation at erhverve de arealer og ejendomme m.v., herunder i form af rettigheder og servitutter, der er nødvendige for projekteringen, anlægget og vedligeholdelsen af vildsvinehegnet.

Stk. 2 Ekspropriation sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Stk. 3 Miljø- og fødevareministeren kan, når der foreligger særlige personlige grunde og efter anmodning fra ejeren, ekspropriere en ejendom, der berøres særlig indgribende af projektet, før tidspunktet for de ordinære ekspropriationer.

Stk. 4 Erstatningen fastsættes af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.