Lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold § 11

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

delvist sat i kraft, jf. bek. nr. 291 af 17/03 2016, som ændret ved bek. nr. 335 af 08/04 2016

Lov nr. 260 af 16. marts 2016,
jf. lovbekendtgørelse nr. 958 af 22. juni 2022,
som ændret ved lov nr. 1555 af 12. december 2023

§ 11

Distributøren skal sikre, at et apparat, som distributøren har gjort tilgængeligt på markedet, bringes i overensstemmelse med kravene i § 10, stk. 1 og 2, eller trække det tilbage fra markedet eller kalde det tilbage, hvis distributøren finder eller har grund til at tro, at apparatet ikke er i overensstemmelse med de nævnte krav.

Stk. 2 Udgør et apparat, som distributøren har gjort tilgængeligt på markedet, en risiko, skal distributøren straks underrette Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur om risikoen og give nærmere oplysninger om apparatets manglende overensstemmelse og eventuelle foranstaltninger, der er truffet for at fjerne risikoen.

Stk. 3 Distributøren skal samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen om tiltag, der kan eliminere eller begrænse risici forbundet med apparater, som distributøren har gjort tilgængelige på markedet.