Lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold § 48

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

delvist sat i kraft, jf. bek. nr. 291 af 17/03 2016, som ændret ved bek. nr. 335 af 08/04 2016

Lov nr. 260 af 16. marts 2016,
jf. lovbekendtgørelse nr. 958 af 22. juni 2022,
som ændret ved lov nr. 1555 af 12. december 2023

Straf
§ 48

Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde

Stk. 2 Har nogen ved en eller flere handlinger eller undladelser begået flere overtrædelser af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse. Har nogen ved en eller flere handlinger eller undladelser overtrådt denne lov eller regler fastsat i medfør heraf og en eller flere andre love, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf og bødestraffen for overtrædelsen af den eller de andre love.

Stk. 3 Bestemmelsen i stk. 2 kan fraviges, når særlige grunde taler herfor.

Stk. 4 I regler, der er udstedt i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf i form af bøde. Der kan tillige fastsættes forlængede forældelsesfrister på op til 5 år i regler udstedt i medfør af denne lov.

Stk. 5 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.