Lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 § 1

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 572 af 05. maj 2020,
som ændret ved lov nr. 1620 af 17. november 2020, lov nr. 248 af 23. februar 2021, lov nr. 779 af 04. maj 2021 og lov nr. 1956 af 19. oktober 2021

§ 1

Virksomheder, der efter momslovens § 57, stk. 3, anvender kvartalet som afgiftsperiode, kan efter anmodning til told- og skatteforvaltningen som et rentefrit lån få udbetalt et beløb svarende til virksomhedens angivne afgiftstilsvar for fjerde kvartal 2019, der havde angivelsesfrist den 2. marts 2020, jf. dog § 5.   Endvidere kan virksomheder efter anmodning til told- og skatteforvaltningen som et rentefrit lån få udbetalt et beløb svarende til virksomhedens rettidigt angivne afgiftstilsvar for tredje og fjerde kvartal 2020, der havde angivelsesfrist den 1. marts 2021, jf. dog § 5. Endvidere kan virksomheder efter anmodning til told- og skatteforvaltningen som et rentefrit lån få udbetalt et beløb svarende til virksomhedens rettidigt angivne afgiftstilsvar for første kvartal 2021, der havde angivelsesfrist den 1. juni 2021, jf. dog § 5.