Lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder § 60

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 333 af 31. marts 2015,
jf. lovbekendtgørelse nr. 24 af 04. januar 2019,
som ændret ved lov nr. 2110 af 22. december 2020, lov nr. 1155 af 08. juni 2021, lov nr. 1163 af 08. juni 2021, lov nr. 1164 af 08. juni 2021, lov nr. 2382 af 14. december 2021 og lov nr. 570 af 10. maj 2022

Etablering, formål m.v.
§ 60

Erhvervs- og vækstministeren kan beslutte at omdanne Finansiel Stabilitet A/S til en selvstændig offentlig virksomhed. Omdannelsen kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Stk. 2 Omdannelsen til selvstændig offentlig virksomhed anses for sket, når selskabets vedtægter er ændret, således at de opfylder kravene efter denne lov, og når omdannelsen er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.

Stk. 3 Erhvervs- og vækstministeren kan ændre Finansiel Stabilitets navn.

Stk. 4 Finansiel Stabilitet og dens vedtægter, jf. § 64, stk. 3, skal anmeldes og registreres i Erhvervsstyrelsen efter reglerne i kapitel 2 i selskabsloven.