Lov om revision af den kommunale inddeling § 5

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 540 af 24. juni 2005,
jf. lovbekendtgørelse nr. 71 af 23. januar 2024

§ 5

Der afholdes første gang valg til kommunalbestyrelsen i de nye kommuner den 15. november 2005. Valget til kommunalbestyrelsen i de nye kommuner den 15. november 2005 afholdes i overensstemmelse med reglerne om afholdelse af valg til amtsrådet i kapitel 1-9 og 12 i lov om kommunale valg og de forskrifter, der er udstedt i medfør heraf, jf. dog stk. 2 og 3 og § 7.

Stk. 2 De opgaver, der i medfør af lov om kommunale valg og de forskrifter, der er udstedt i medfør heraf, er tillagt det siddende amtsråd eller amtskommunens valgbestyrelse ved afholdelse af valg til amtsrådet, varetages ved valget til kommunalbestyrelsen i de nye kommuner den 15. november 2005 af en sammenlægningsvalgbestyrelse, der udpeges af kommunalbestyrelserne i de kommuner, der indgår i sammenlægningen. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om sammenlægningsvalgbestyrelsens udpegning, sammensætning og virksomhed og om afholdelse af udgifterne til de foranstaltninger, der påhviler valgbestyrelsen.

Stk. 3 Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om afholdelse af valget den 15. november 2005 til kommunalbestyrelsen i de nye kommuner. Indenrigs- og sundhedsministeren kan herved fravige stk. 1 og 2, herunder de i medfør af stk. 1 gældende regler i lov om kommunale valg og de forskrifter, der er udstedt i medfør heraf.