Lov om markedsføring og besiddelse af lattergas (lattergasloven) § 2

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 800 af 01. januar 1900,
jf. lovbekendtgørelse nr. 800 af 09. juni 2020,
som ændret ved lov nr. 732 af 13. juni 2023

§ 2

I denne lov forstås ved:

  • 1) Lattergas: En beholder, der i overvejende grad indeholder N2O, og hvis indhold ikke er beregnet til medicinske formål.

  • 2) Forbruger: En fysisk eller juridisk person, der hovedsagelig handler uden for sit erhverv.

  • 3) Markedsføring: At gøre lattergas tilgængeligt mod eller uden betaling, herunder via internettet.

  • 4) Cracker: Aggregat, som anvendes til at åbne lattergaspatroner, så gassen kan udtømmes.

  • 5) Onlinegrænseflade: Enhver form for software, herunder et websted, dele af et websted eller en applikation, hvor der markedsføres, sælges eller formidles salg af lattergas.

  • 6) Kommunikationsplatform: Online platform, som med henblik på opnåelse af fortjeneste tilbyder den besøgende at oprette en profil og udforske andre profiler, og hvis primære funktion består i at give brugerne af platformen mulighed for at tilslutte sig og dele meddelelser eller præsentationer med indhold i tegn, i ord, på skrift, i lyd, i billeder eller i video.