Sammenlægningsudvalgets regnskabsområder revideres af den sagkyndige revision for Allinge-Gudhjem, Hasle, Nexø, Rønne eller Aakirkeby Kommuner eller Bornholms Amtskommune, jf. § 42, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse. Sammenlægningsudvalget træffer beslutning om, hvilken af de ovenfor nævnte kommuner der skal være den kommune, hvis sagkyndige revision skal revidere sammenlægningsudvalgets regnskabsområder.
Stk. 2 Sammenlægningsudvalgets virksomhed udøves i overensstemmelse med kasse- og regnskabsregulativet for den kommune, hvis revision skal revidere sammenlægningsudvalgets regnskabsområder, jf. stk. 1.