Lov om sikkerhedsmæssige og miljømæssige forhold ved atomanlæg m.v. § 16

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

kun § 11 og § 12, stk. 1 er trådt i kraft

Lov nr. 244 af 12. maj 1976

§ 16

Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år straffes den, der:

  • 1) uden tilladelse bygger eller driver et af loven omfattet anlæg,

  • 2) uden tilladelse gennemfører transport af nukleart brændsel og radioaktivt produkt,

  • 3) undlader at efterkomme betingelser eller vilkår, der er gældende for en tilladelse,

  • 4) meddeler urigtige eler vildledende oplysninger til brug ved behandling af spørgsmål om tilladelse eller lempelse af betingelser eller vilkår for en tilladelse, eller som i forbindelse med ansøgning herom fortier oplysning af betydning for sagens afgørelse eller

  • 5) meddeler tilsynsmyndighederne urigtige eller vildledende oplysninger.

Stk. 2 Begås de i stk. 1 nævnte overtrædelser uagtsomt, er straffen bøde eller hæfte.

Stk. 3 Med bøde eller hæfte straffes den, som undlader at efterkomme krav, som i medfør af § 7 stilles af tilsynsmyndighederne.

Stk. 4 I forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, kan fastsættes straf af bøde eller hæfte for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 5 Der kan pålægges et anlægs indehaver bødeansvar, selv om lovovertrædelser ikke kan tilregnes ham som forsætlige eller uagtsomme. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber el.lign., kan bødeansvar pålægges selskabet som sådant. For bødeansvar i medfør af bestemmelserne i dette stykke fastsættes ingen forvandlingsstraf.