Lov om sikkerhedsmæssige og miljømæssige forhold ved atomanlæg m.v. § 4

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

kun § 11 og § 12, stk. 1 er trådt i kraft

Lov nr. 244 af 12. maj 1976

§ 4

Miljøstyrelsen og sundhedsstyrelsen behandler de nukleare sikkerhedsmæssige spørgsmål i forbindelse med indgivne ansøgninger og afgiver indstilling herom til miljøministeren.

Stk. 2 Miljøministeren fastsætter regler for ansøgningers indhold og omfang m.v. Miljøministeren fastsætter generelle krav til den nukleare sikkerhed og kan bemyndige miljøstyrelsen og sundhedsstyrelsen til at udstede nærmere forskrifter vedrørende de generelle krav til den nukleare sikkerhed.

Stk. 3 Ansøgning om tilladelser i henhold til § 3 skal være ledsaget af sikkerhedsdokumentation, indeholdende ansøgers bedømmelse og konklusioner vedrørende de nukleare sikkerhedsforhold, herunder beskrivelse af anlægsområdet og dets omgivelser, og sådanne yderligere oplysninger, som er nødvendige for myndighedernes behandling af ansøgningen.

Stk. 4 Miljøministeren fastsætter almindelige regler for sikkerhedsdokumentationens indhold og kan bemyndige miljøstyrelsen og sundhedsstyrelsen til at give nærmere bestemmelser herfor.

Stk. 5 For myndighedernes behandling af ansøgninger og for udøvelse af tilsyn betales et gebyr, hvis størrelse fastsættes af miljøministeren.