Lov om specialundervisning for voksne § 6h

Denne konsoliderede version af lov om specialundervisning for voksne er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 301 af 08. juni 1978,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1653 af 09. august 2021,
som ændret ved lov nr. 754 af 13. juni 2023

§ 6h

Regionsrådet har det overordnede ansvar for regionens undervisningsinstitutioner, jf. § 1, stk. 2 og 3.

Stk. 2 Regionsrådet har ansvaret for at tilpasse kapaciteten på og sammensætningen af regionens undervisningstilbud.

Stk. 3 Kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet indgår årligt en rammeaftale om faglig udvikling, styring og koordinering af regionens undervisningsinstitutioner.

Stk. 4 Kommunalbestyrelserne i regionen udarbejder rammeaftalen. Rammeaftalen offentliggøres på regionens og kommunernes hjemmesider.

Stk. 5 Kommunalbestyrelserne i regionen er forpligtet til at samarbejde om at tilvejebringe de nødvendige tilbud inden for specialundervisningsområdet.

Stk. 6 Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om rammeaftalen, herunder krav til aftalens indhold, tidsfrist for indgåelse af aftalen og koordinering af kapacitet og sammensætning af de regionale undervisningsinstitutioner.