Databeskyttelsesloven § 18

Denne konsoliderede version af databeskyttelsesloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven)

Lov nr. 502 af 23. maj 2018,
jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 08. marts 2024

§ 18

Vedkommende minister kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved videregivelse til kreditoplysningsbureauer af oplysninger om gæld til det offentlige. Der kan i den forbindelse fastsættes regler om, at oplysninger om visse former for gæld til det offentlige ikke må videregives eller kun må videregives, hvis yderligere betingelser end dem, der er nævnt i § 16, er opfyldt.