Databeskyttelsesloven § 9

Denne konsoliderede version af databeskyttelsesloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven)

Lov nr. 502 af 23. maj 2018,
jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 08. marts 2024

§ 9

Oplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, og artikel 10 må behandles, hvis dette alene sker med henblik på at føre retsinformationssystemer af væsentlig samfundsmæssig betydning, og hvis behandlingen er nødvendig for førelsen af systemerne.

Stk. 2 Oplysninger omfattet af stk. 1 må ikke senere behandles i andet øjemed. Det samme gælder behandling af andre oplysninger, som alene foretages med henblik på at føre retsinformationssystemer efter forordningens artikel 6.

Stk. 3 Tilsynsmyndigheden kan meddele nærmere vilkår for de behandlinger, der er nævnt i stk. 1. Tilsvarende gælder for de oplysninger, der er nævnt i forordningens artikel 6, og som alene behandles i forbindelse med førelsen af retsinformationssystemer.