Lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester § 19

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 801 af 07. juni 2022

§ 19

Fabrikanten skal sikre, at et produkt, som den pågældende bringer i omsætning, er forsynet med et type-, parti- eller serienummer eller en anden form for angivelse, som produktet kan identificeres ved, jf. dog stk. 3.

Stk. 2 Fabrikantens navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og kontaktadresse skal fremgå af produktet, jf. dog stk. 3. Adressen skal angive ét enkelt sted, hvor fabrikanten kan kontaktes. Kontaktoplysningerne skal angives på et for slutbrugerne og kontrolmyndighederne letforståeligt sprog.

Stk. 3 Er opfyldelse af stk. 1 eller 2 ikke mulig på grund af produktets størrelse eller karakter, skal de krævede oplysninger fremgå af emballagen eller af et dokument, der ledsager produktet.