Lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie § 4

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 649 af 08. juni 2017,
jf. lovbekendtgørelse nr. 346 af 31. marts 2020,
som ændret ved lov nr. 754 af 13. juni 2023

§ 4

Muligheden for tilkøb kan kun anvendes, hvis det kommunale eller regionale døgntilbud sikrer, at ferien kan gennemføres personalemæssigt forsvarligt.

Stk. 2 Personale, som yder socialpædagogisk ledsagelse efter § 2, skal være ansat i det døgntilbud, der tilbyder den socialpædagogiske ledsagelse som tilkøb. Personalet skal derudover være dækket af en arbejdsgiverforsikring og være omfattet af de løn- og ansættelsesvilkår, der følger af deres ansættelsesforhold.