Cigaretter, opvarmede tobaksvarer og rulletobak med en kendetegnende aroma må ikke markedsføres her i landet.
Stk. 2 Sundhedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om forbuddet i stk. 1, herunder regler om, hvorvidt en konkret cigaret, opvarmet tobaksvare eller type rulletobak er omfattet af forbuddet i stk. 1, og om grænseværdier for indholdet i cigaretter, opvarmede tobaksvarer og rulletobak af tilsætningsstoffer eller kombinationer af tilsætningsstoffer, der giver en kendetegnende aroma.