Lov om udgifterne i strafferetsplejen § 6

Denne konsoliderede version af lov om udgifterne i strafferetsplejen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 93 af 11. april 1916,
jf. lovbekendtgørelse nr. 744 af 06. november 1986,
som ændret ved lov nr. 367 af 18. maj 1994 og lov nr. 538 af 08. juni 2006

§ 6

Formændene for landsretter, underretsdommere og politidirektører er berettigede til passende forskud til afholdelse af de i strafferetsplejen forefaldende udgifter. Retterne er med hensyn til regnskabsaflæggelse for de beløb, som gennem samme udbetales til strafferetsplejens formål, underkastede de forskrifter, som nærmere fastsættes ved anordning.