Lov om Visitdenmark § 5

Denne konsoliderede version af lov om Visitdenmark er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 648 af 15. juni 2010,
jf. lovbekendtgørelse nr. 243 af 15. marts 2019

§ 5

Erhvervsministeren fastsætter regler om antallet af bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 2 Medlemmerne af bestyrelsen udpeges i deres personlige egenskab af erhvervsministeren efter anbefaling fra en rådgivende nomineringskomité, jf. § 8. Formanden udpeges af erhvervsministeren, mens næstformanden vælges af bestyrelsen. Bestyrelsens medlemmer må ikke samtidig være medlemmer af direktionen.

Stk. 3 Bestyrelsen skal sammensættes således, at den samlet besidder kompetencer, der gør den kvalificeret til at varetage Visitdenmarks formål, jf. § 2, stk. 1.

Stk. 4 Bestyrelsesmedlemmerne udpeges for en periode på 3 år med mulighed for genudpegning i yderligere 2 perioder af 3 års varighed. Hvis et medlem af bestyrelsen udtræder før udløbet af perioden, udpeges et nyt medlem af erhvervsministeren for den resterende del af perioden, idet dette medlem maksimalt kan genudpeges i yderligere 2 perioder af 3 års varighed.

Stk. 5 Det fastsættes i vedtægten for Visitdenmark, under hvilke omstændigheder et bestyrelsesmedlem kan afsættes af erhvervsministeren inden for udpegningsperioden.