Voksenansvarsloven § 8

Denne konsoliderede version af voksenansvarsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge

Lov nr. 619 af 08. juni 2016,
jf. lovbekendtgørelse nr. 224 af 06. marts 2024

Afværgehjælp
§ 8

Personalet på anbringelsessteder efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov og specialiserede plejefamilier, der er godkendt efter § 43, stk. 1, nr. 3, i barnets lov, kan kortvarigt fastholde eller føre et barn eller en ung væk fra en situation, når det er nødvendigt for at afværge, at barnet eller den unge ødelægger eller beskadiger ting i et ikke ubetydeligt omfang.