Forligsmandsloven Afsnit II.

Denne konsoliderede version af forligsmandsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om mægling i arbejdsstridigheder

Lov nr. 5 af 18. januar 1934,
jf. lovbekendtgørelse nr. 709 af 20. august 2002

Afsnit II. Mæglingsmænd

§ 7

Efter indstilling af Arbejdsretten udnævner beskæftigelsesministeren endvidere indtil 21 mæglingsmænd for hele landet til på den neden for angivne måde som understøttelse af forligsmændenes virksomhed at bidrage til opnåelse af enighed mellem arbejdsgivere og arbejdere om løn- og arbejdsvilkår. Udnævnelsen gælder for 3 år, dog således at en tredjedel af mæglingsmændene afgår ved hvert års udløb, de to første gange efter stedfunden lodtrækning, og at der i hvert års december måned udnævnes det fornødne antal mæglingsmænd til erstatning for de afgående. Genudnævnelse kan finde sted. Vederlag til mæglingsmændene fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med finansministeren.

Stk. 2 Endvidere udnævner beskæftigelsesministeren ligeledes efter indstilling af Arbejdsretten for 3 år af gangen 3 stedfortrædere for mæglingsmændene. Genudnævnelse kan finde sted.

Stk. 3 De i § 1, stk. 3 og 4, indeholdte regler finder tilsvarende anvendelse på valg af mæglingsmænd og stedfortrædere for disse.

Stk. 4 Forligsmændene kan tillige fungere som mæglingsmænd.

§ 8

For så vidt de mellem underorganisationerne og hovedorganisationerne førte forhandlinger i et fag om de fremsatte krav ved fornyelsen af overenskomsterne ikke har ført til enighed mellem parterne, kan Forligsinstitutionen efter begæring af hovedorganisationerne eller en af dem bestemme, at forhandlingerne vil være at genoptage enten i underorganisationerne eller i hovedorganisationerne med en mæglingsmand som forhandlingsleder.

Stk. 2 Tilsvarende bestemmelser gælder for så vidt angår enkeltvirksomheder eller organisationer, der ikke henhører under hovedorganisationerne.

Stk. 3 På begæring af parterne (hovedorganisationerne) eller en af dem kan Forligsinstitutionen bestemme, at mæglingsmanden skal træde til som forhandlingsleder allerede under forhandlingerne i underorganisationerne.

Stk. 4 Forligsinstitutionen træffer afgørelse af, hvilken af mæglingsmændene der skal fungere i det enkelte tilfælde, og bestemmer samtidig, hvorvidt nogle af de rejste krav skal udgå af forhandlingerne mellem parterne til senere behandling. Den kan fastsætte en frist for forhandlingernes afslutning.

Stk. 5 Det er mæglingsmandens opgave ved de under hans forsæde stedfindende forhandlinger at søge at opnå enighed mellem parterne. For så vidt dette ikke lykkes, afgiver mæglingsmanden til Forligsinstitutionen en rapport over de oprindelig rejste krav, de senere bortfaldne krav, de spørgsmål, hvorom enighed er opnået, samt de af parterne under forhandlingerne i øvrigt fremsatte tilbud. Afskrift af rapporten skal samtidig tilstilles parterne. Forligsinstitutionen kan bestemme, at forhandlingerne mellem parterne under mæglingsmandens ledelse vil være at genoptage.

§ 9

Forligsmænd og mæglingsmænd bør ved arbejdets tilrettelæggelse tilstræbe, at forhandlingerne kan være endeligt afsluttet inden det tidspunkt, til hvilket parterne i henhold til de afgivne varsler om arbejdsstandsning kunne frigøre sig for overenskomsterne.