Menighedsrådsvalgloven Kapitel 1

Denne konsoliderede version af menighedsrådsvalgloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om valg til menighedsråd

Lov nr. 616 af 21. december 1983,
jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 08. januar 2020,
som ændret ved lov nr. 746 af 13. juni 2023

Kapitel 1 Indledende bestemmelser om valgforsamling, valgret og valgbarhed
§ 1

Medlemmer af menighedsråd vælges for 4 år, regnet fra et kirkeårs begyndelse. Mandaterne bortfalder dog i intet tilfælde, før nyvalg har fundet sted.

Stk. 2 Medlemmerne vælges på en valgforsamling den tredje tirsdag i september, jf. dog § 6 e, stk. 1. I flersognspastorater kan valgforsamlingen afholdes en anden dag i samme uge.

Stk. 3 Oprettes nye menighedsråd i løbet af en valgperiode, gælder valget kun for resten af denne.

§ 2

Valgret har ethvert medlem af folkekirken, der er fyldt 18 år og har dansk indfødsret eller har haft fast bopæl i riget uafbrudt i et år forud for valgdagen.

Stk. 2 Valgmenighedsmedlemmer har ikke valgret til menighedsråd.

§ 3

Valgbar er enhver, som opfylder betingelserne i § 2 for valgret.

Stk. 2 Præster ansat i folkekirken er ikke valgbare.

Stk. 3 Kirkefunktionærer, hvis ansættelsesforhold har en varighed på mere end 1 måned, og hvis gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer, er ikke valgbare til menighedsrådet i den menighedsrådskreds, hvor de har tjenestested.

Stk. 4 Den, der ved endelig dom eller vedtagelse af bøde er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af et menighedsråd, er ikke valgbar. Med straf sidestilles foranstaltninger efter straffelovens §§ 68-70.

Stk. 5 En strafbar handling kan ikke medføre tab af valgbarhed, når der på valgdagen er forløbet 3 år, efter at straffen eller foranstaltningen er udstået, ophævet, eftergivet eller bortfaldet. Er straffen ubetinget fængsel på over 6 måneder, eller er der idømt forvaring, er fristen dog 5 år. Ved betingede domme og bødestraffe regnes fristen fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse.

Stk. 6 Opstilling som kandidat til valget kan dog altid ske uanset indsigelse om manglende valgbarhed på grund af straf.

Stk. 7 Gør et medlem af det nyvalgte menighedsråd gældende, at en kandidat på grund af straf ikke er valgbar, afgør menighedsrådet valgbarhedsspørgsmålet.

Stk. 8 Indsigelse mod en valgt kandidats valgbarhed på grund af straf skal fremsættes på menighedsrådets konstituerende møde, jf. lov om menighedsråd § 6.

Stk. 9 Indsigelse mod en stedfortræders valgbarhed på grund af straf skal fremsættes på det første møde i menighedsrådet, som stedfortræderen er indkaldt til.

Stk. 10 Bliver et medlem af menighedsrådet straffet, afgør menighedsrådet, om medlemmet som følge heraf har mistet sin valgbarhed.

Stk. 11 Menighedsrådets afgørelser efter stk. 7 og 10 kan indbringes for biskoppen, hvis afgørelse kan indbringes for kirkeministeren.

Stk. 12 Anke af en afgørelse i medfør af stk. 7 og 10 har opsættende virkning. Anke kan ikke finde sted senere end 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt klageren.

§ 3a

Et valgt medlem af menighedsrådet, der har bragt sig i afgjort modsætning til folkekirken ved aktivt, vedholdende og offentligt at udbrede synspunkter, der er i åbenlys modstrid med folkekirkens lære, mister sin valgbarhed.

Stk. 2 Stiftsøvrigheden træffer afgørelse om valgbarhed efter stk. 1. Stiftsøvrighedens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3 Tab af valgbarhed efter stk. 1 gælder for resten af valgperioden.

§ 4

Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på en valgliste, jf. kapitel 3.

Stk. 2 De, der er optaget på valglisten, men ikke længere har bopæl i menighedsrådskredsen eller ikke er medlem af folkekirken, har ikke ret til at afgive stemme.

§ 5

En sognebåndsløser skal i forbindelse med sognebåndsløsningen vælge, om han eller hun vil udøve valgret i den menighedsrådskreds, hvor sognebåndsløseren bor, eller i en menighedsrådskreds, hvor sognebåndsløserpræsten er ansat. Sognebåndsløseren er kun valgbar i den menighedsrådskreds, hvor valgretten udøves.

Stk. 2 Dersom valgretten ønskes udøvet i en menighedsrådskreds, hvor sognebåndsløserpræsten er ansat, skal der i forbindelse med sognebåndsløsningen gives meddelelse herom. Hvis sognebåndsløserpræsten er ansat i flere menighedsrådskredse, skal sognebåndsløseren tillige meddele, i hvilken af disse menighedsrådskredse valgret ønskes udøvet. Hvis meddelelse ikke gives, udøver sognebåndsløseren sin valgret i bopælssognet.

Stk. 3 Det trufne valg er bindende, så længe sognebåndsløsningen består. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler for sognebåndsløseres optagelse på valglisten.

Stk. 4 Tilsvarende regler gælder for

  • 1) personer, der i henhold til andre bestemmelser er henvist til en særlig menighed, og

  • 2) personer, der flytter fra én menighedsrådskreds til en anden i samme pastorat.

Stk. 5 Præster har kun valgret i den menighedsrådskreds, hvor de er ansat. Præster, der er ansat i flere menighedsrådskredse, kan vælge, i hvilken kreds de vil udøve deres valgret.

Stk. 6 Et medlem af folkekirken, der er bosat i et pastorat med flere sogne, kan vælge, i hvilken menighedsrådskreds i pastoratet medlemmet vil udøve valgret til menighedsrådet. Medlemmet er kun valgbar i den menighedsrådskreds, hvor valgretten udøves.

Stk. 7 Ved oprettelse af nye flersognspastorater, flytning til flersognspastorater eller ændringer i flersognspastorater skal beslutningen om at udøve valgretten i et andet sogn end bopælssognet meddeles til sognepræsten senest 4 uger efter oprettelsen af, flytningen til eller ændringen i pastoratet.

Stk. 8 Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om disse personers optagelse på valglisten.