Miljøbeskyttelsesloven § 9æ

Denne konsoliderede version af miljøbeskyttelsesloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om miljøbeskyttelse

Lov nr. 358 af 06. juni 1991,
jf. lovbekendtgørelse nr. 48 af 12. januar 2024,
som ændret ved lov nr. 45 af 23. januar 2018, lov nr. 807 af 09. juni 2020, lov nr. 898 af 21. juni 2022 og lov nr. 745 af 13. juni 2023

§ 9æ

Miljøministeren fastsætter regler om oprettelse og drift af registre over producenter, importører og repræsentanter, om, at producenter og importører af fiskeredskaber, der indeholder plast, af elektrisk og elektronisk udstyr, af emballerede produkter, af person- og varebiler, af drikkevarebeholdere, drikkebægre, balloner, vådservietter og filtre til tobaksvarer af engangsplast og af batterier og akkumulatorer og deres repræsentanter har pligt til at tilmelde sig registeret, og om deres og myndigheders pligt til at indgive oplysninger hertil.

Stk. 2 Ministeren kan fastsætte regler om videregivelse af oplysninger fra producentregisteret og om formen herfor.

Stk. 3 Ministeren fastsætter regler om henvisning på producentregisterets hjemmeside til andre EU-medlemsstaters producentregistre.

Stk. 4 Ministeren fastsætter regler om videregivelse af oplysninger og dokumenter af betydning for producenters, importørers og repræsentanters efterlevelse af deres forpligtelser i henhold til loven og regler udstedt i medfør af loven til de relevante myndigheder i andre EU-medlemslande og Europa-Kommissionen samt om formen herfor.