Miljøskadeerstatningsloven Kapitel 1

Denne konsoliderede version af miljøskadeerstatningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om erstatning for miljøskader

Lov nr. 225 af 06. april 1994,
jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 09. september 2014

Kapitel 1 Lovens område
§ 1

Loven gælder for skade, der forvoldes ved forurening af luft, vand, jord eller undergrund som led i erhvervsmæssig eller offentlig aktivitet, der er anført i bilaget til loven.

Stk. 2 Loven gælder tilsvarende for forstyrrelser ved støj, rystelser eller lignende.

§ 2

Skade efter denne lov omfatter

  • 1) personskade og tab af forsørger,

  • 2) tingsskade,

  • 3) andet formuetab og

  • 4) rimelige omkostninger til afværgelse eller forebyggelse af skade eller til genopretning af miljøet.