Mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder § 7

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om krav til det skattemæssige årsregnskab m.v. for mindre virksomheder

Bekendtgørelse nr. 1296 af 14. november 2018,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 462 af 08. april 2022

§ 7

Det skattemæssige årsregnskab, som skal indgives på anfordring efter § 6, skal være udarbejdet efter skattemæssige principper eller skal indeholde skattemæssige korrektioner (konvertering) og specifikationer til regnskabet, jf. kapitel 5-9.

Stk. 2 Det skattemæssige årsregnskab består i det mindste af hovedposterne i resultatopgørelse, balance og bevægelserne i virksomhedens egenkapital samt konvertering i det mindste i hovedposter. Endvidere består det af de oplysninger, som virksomhederne skal oplyse særskilt. Ved indsendelse af det skattemæssige årsregnskab indgår de oplysninger, som efter bestemmelserne kun skal afgives på anfordring, ikke i det skattemæssige årsregnskab, medmindre Skatteforvaltningen anmoder herom.

Stk. 3 Regnskabet med tilhørende oplysninger, jf. § 8, skal på en klar og overskuelig måde kunne danne grundlag for Skatteforvaltningens kontrol.

Stk. 4 Oplysninger om hovedposter, som allerede er afgivet som supplerende oplysninger, jf. § 4, kan udelades af det skattemæssige årsregnskab.

Stk. 5 Den skattemæssige konvertering til årsregnskabet skal udarbejdes på en sådan måde, at det er muligt at konstatere sammenhængen til det foregående års skattemæssige opgørelser.