Momsbekendtgørelsen Kapitel 13

Stk. 2 Regnskabet skal føres i det almindelige forretningsregnskab.

Stk. 3 Virksomheder skal, selv om de ikke er bogføringspligtige efter bogføringsloven, opfylde de krav, der er fastsat i bogføringsloven.

Stk. 4 Virksomheder, der efter deres art og handelsform (f.eks. detailsalg fra vogn eller torvestade) ikke har mulighed for at benytte kasseapparat eller føre lister m.v. over den enkelte indbetaling, må foretage en daglig kasseopgørelse, der skal udvise kassebeholdningen ved dagens begyndelse og slutning samt korrektioner for samtlige udbetalinger og sådanne indbetalinger, der ikke vedrører den afgiftspligtige omsætning. Disse virksomheder skal endvidere daglig redegøre for modtagne indbetalinger på 100 kr. og derover fra kunder for tidligere kreditsalg.

Stk. 2 Regnskabet efter § 74 og stk. 1 skal være tilrettelagt således, at alle registreringer kan afstemmes med oplysningerne på virksomhedens afgiftsangivelse og listen over EU-leverancer. Oplysningerne på angivelsen og på listen skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat.

Stk. 3 Regnskabet skal desuden indeholde sådanne oplysninger, at virksomheden kan opfylde forpligtelsen til på begæring at meddele Skatteforvaltningen oplysninger om virksomhedens indkøb hos og leverancer til enkelte virksomheder.

Stk. 2 Kravet om, at virksomhedens regnskab skal indeholde særlige konti efter §§ 76-78 og § 85 og § 102, stk. 4 og 5, anses for opfyldt, i det omfang virksomheden på Skatteforvaltningens anmodning kan fremskaffe og specificere de oplysninger, der skal fremgå af de særlige konti efter §§ 76-78 og 85 og § 102, stk. 4 og 5, i kraft af virksomhedens elektroniske programmer og koder.

Stk. 3 På kontoen for indgående afgift føres afgiften på indkøb m.v. af varer og ydelser til brug for virksomheden, i det omfang afgiften på indkøbene kan medregnes til den indgående afgift.

Stk. 4 På kontoen for udgående afgift føres afgiften af virksomhedens leverancer, herunder udtagning til privat brug m.v., samt fraførsel af varer fra et afgiftsoplag og betalingspligtige køb efter momslovens § 46, stk. 1, nr. 4 og 6-12.

Stk. 5 På kontoen for afgift af varekøb fra udlandet anføres afgiften af

• 1) erhvervelser af varer fra andre EU-lande,

• 2) varer, der indføres her til landet fra steder uden for EU, jf. momslovens § 12 (afgiften beregnes på grundlag af varernes afgiftsværdi, som er toldværdien tillagt told, importafgifter m.v. samt de forsendelses- og forsikringsomkostninger m.v., der påløber indtil varernes bestemmelsessted i EU, når dette sted er kendt på det tidspunkt, hvor afgiftspligten indtræder), og

• 3) køb af varer fra udlandet, for hvilken afgift virksomheden er betalingspligtig efter momslovens § 46, stk. 1, nr. 1, 2 og 5.

Stk. 6 På kontoen for afgift af køb af ydelser fra udlandet med omvendt betalingspligt anføres afgiften af køb af ydelser fra udlandet, for hvilken afgift virksomheden er betalingspligtig efter momslovens § 46, stk. 1, nr. 3.

Stk. 7 På kontoen for EU-erhvervelser af varer anføres købsprisen uden afgift for varer, som virksomheden erhverver fra andre EU-lande, jf. momslovens § 11. Dette gælder også for varer, som virksomheden har modtaget fra andre EU-lande, og for hvilke virksomheden er betalingspligtig for afgiften efter momslovens § 46, stk. 1, nr. 1, jf. § 110 i denne bekendtgørelse.

Stk. 8 På kontoen for køb af ydelser fra andre EU-lande med omvendt betalingspligt anføres købsprisen uden afgift for ydelser, for hvilken afgift virksomheden er betalingspligtig efter momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, idet leveringsstedet for ydelserne er bestemt efter momslovens § 16, stk. 1.

Stk. 9 På kontoen for EU-leverancer af varer anføres salgsprisen for varer, der leveres til andre EU-lande, og hvoraf der ikke skal betales afgift efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1-4.

Stk. 10 På kontoen for EU-leverancer af ydelser med omvendt betalingspligt anføres salgsprisen for ydelser, der leveres til andre EU-lande, hvor modtageren er betalingspligtig for afgiften af køb af ydelserne, idet leveringsstedet for ydelserne er bestemt efter momslovens § 16, stk. 1.

Stk. 11 På kontoen for eksport m.v. anføres salgsprisen for

• 1) leverancer, hvoraf der ikke skal betales afgift efter momslovens §§ 14-21 d, og hvortil virksomheden har indkøbt m.v. varer og ydelser her i landet, bortset fra leverancer efter momslovens § 14, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., hvis varerne forsendes eller transporteres til et andet EU-land, og leverancer af ydelser efter momslovens § 16, stk. 1, i de tilfælde, hvor en modtager i et andet EU-land er betalingspligtig for afgiften af køb af ydelserne,

• 2) leverancer, hvoraf der ikke skal betales afgift efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 5-21, og stk. 5,

• 3) leverancer, hvoraf der ikke skal betales afgift efter momslovens § 34 a og § 34 b, og

• 4) leverancer, hvor modtager er betalingspligtig for afgiften af køb af varer og ydelser efter momslovens § 46, stk. 1, nr. 4 og 6-12.

Stk. 12 På afgiftsangivelsen skal for hver afgiftsperiode angives de samlede værdier i perioden af de enkelte konti som anført i stk. 1, nr. 1-4.

Stk. 2 I stedet for at overføre den indgående afgift, afgiften af varekøb fra udlandet og kontoen for afgift af køb af ydelser fra udlandet med omvendt betalingspligt til kontoen for udgående afgift, kan virksomheden oprette en konto for afregning med Skatteforvaltningen og overføre afgiften hertil.

Stk. 2 I rubrik A-varer anføres

• 1) værdien uden afgift af erhvervelse af varer fra andre EU-lande, jf. momslovens § 11, og § 76, stk. 7, i denne bekendtgørelse,

• 2) værdien uden afgift af udenlandske virksomheders installation og montering af varer her i landet, hvis varerne forsendes eller transporteres fra et andet EU-land, jf. § 107, stk. 1, i denne bekendtgørelse, og

• 3) værdien uden afgift af virksomheders fjernsalg af varer her til landet, jf. § 112 i denne bekendtgørelse.

Stk. 3 I rubrik A-ydelser anføres værdien uden afgift af køb af ydelser fra andre EU-lande, når køberen er betalingspligtig for afgiften efter momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, jf. § 76, stk. 8, i denne bekendtgørelse, idet leveringsstedet for ydelserne er bestemt efter momslovens § 16, stk. 1.

Stk. 4 I rubrik B-varer EU-salgsangivelse anføres værdien uden afgift af leverancer af varer til registrerede købere i andre EU-lande, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 1-4, og § 76, stk. 9 i denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 5, nr. 1.

Stk. 5 I rubrik B-varer, ikke EU-salgsangivelse anføres

• 1) værdien uden afgift af leverancer af nye transportmidler til ikke registrerede virksomheder og private forbrugere i andre EU-lande efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 2, og § 67, stk. 1, i denne bekendtgørelse,

• 2) værdien uden afgift af installation og montering af varer i andre EU-lande, jf. § 106 i denne bekendtgørelse, og

• 3) værdien uden afgift af fjernsalg af varer til andre EU-lande, jf. § 111, stk. 2, i denne bekendtgørelse.

Stk. 6 I rubrik B-ydelser anføres værdien uden afgift af leverancer af ydelser til andre EU-lande, hvor køberen er betalingspligtig for afgiften af ydelserne, idet leveringsstedet for ydelserne er bestemt efter momslovens § 16, stk. 1, jf. § 76, stk. 10, i denne bekendtgørelse.

Stk. 7 I rubrik C anføres værdien uden afgift af leverancer af andre varer og ydelser til købere her i landet til andre EU-lande og til steder uden for EU, jf. § 76, stk. 11, i denne bekendtgørelse.

Stk. 2 Virksomheder fører regnskabet for importerede varer enten på grundlag af den månedlige importspecifikation eller de enkelte fortoldningsekspeditioner.

Stk. 2 Bogføring af indkøb kan foretages ved betalingen i stedet for ved fakturaens modtagelse. Den indgående afgift opgøres da på grundlag af de i afgiftsperioden foretagne betalinger. Benyttes denne fremgangsmåde, er virksomheden berettiget til gennem specificerede opstillinger over gæld til leverandører ved afgiftsperiodens begyndelse og slutning at foretage regulering af den indgående afgift, således at denne svarer til de af leverandørerne i perioden fakturerede leverancer.

Stk. 2 Såfremt afgiften af indkøb kun kan medregnes delvis til en virksomheds indgående afgift, kan virksomheden enten opdele afgiftsbeløbet straks ved bogføringen eller notere hele afgiftsbeløbet som indgående afgift. I sidstnævnte tilfælde skal den del af afgiften, som ikke kan medregnes til den indgående afgift, fratrækkes kontoen for indgående afgift ved afgiftsperiodens slutning.

Stk. 2 Reguleringsbeløbet skal medtages ved opgørelsen af virksomhedens indgående afgift for den afgiftsperiode, i hvilken omfanget af reguleringen kan konstateres.

Stk. 3 Virksomheder, der driver såvel registreringspligtig som ikke registreringspligtig virksomhed, eller som anvender investeringsgoder til andet ikke fradragsberettiget formål, skal opføre indkøbte investeringsgoder på en særlig konto, der benævnes »investeringsgoder«, eller på en særlig opgørelse.

Stk. 4 På den i stk. 3 nævnte konto eller opgørelse anføres for hvert investeringsgode anskaffelsesbeløbet eller fremstillingsprisen uden afgift, det i forbindelse med anskaffelsen eller fremstillingen betalte afgiftsbeløb samt det afgiftsbeløb, som virksomheden i forbindelse med anskaffelsen eller fremstillingen kan medregne til den indgående afgift, jf. momslovens kapitel 9. På kontoen eller opgørelsen anføres endvidere de reguleringer, som virksomheden skal foretage efter momslovens §§ 43 og 44.

Stk. 5 Virksomheder, som overtager en reguleringsforpligtelse for afgiften på et investeringsgode, jf. § 20, stk. 1, i denne bekendtgørelse skal på den i stk. 3 nævnte konto eller opgørelse føre det afgiftsbeløb, for hvilket virksomheden har overtaget reguleringsforpligtelse, samt de reguleringer, som virksomheden skal foretage.

Stk. 6 Regnskabet skal være tilrettelagt således, at Skatteforvaltningen kan sammenholde posteringerne på den i stk. 3 nævnte konto eller opgørelse med virksomhedens øvrige regnskabsmateriale.

Stk. 2 Regnskabet over afgiften af erhvervelser af varer fra andre EU-lande og køb af varer fra udlandet, for hvilken afgift virksomheden er betalingspligtig efter momslovens § 46, stk. 1, nr. 1, 2 og 5, skal føres på kontoen for afgift af varekøb fra udlandet, jf. § 76, stk. 5, i denne bekendtgørelse.

Stk. 3 Regnskabet over afgiften af køb af ydelser fra andre EU-lande, for hvilken afgift virksomheden er betalingspligtig efter momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, skal føres på kontoen for afgift af køb af ydelser fra udlandet med omvendt betalingspligt, jf. § 76, stk. 6, i denne bekendtgørelse.

Stk. 4 En virksomhed, der skal angive leverancer af varer til andre EU-lande efter § 79, stk. 1, nr. 3, og § 99, stk. 1, nr. 1, i denne bekendtgørelse, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 1-4, skal sørge for, at de angivne beløb efter § 79, stk. 4, og § 99, stk. 2, nr. 3, i denne bekendtgørelse stemmer overens med hinanden for den relevante angivelsesperiode.

Stk. 5 En virksomhed, der skal angive leverancer af ydelser til andre EU-lande efter § 79, stk. 1, nr. 5, og § 99, stk. 1, nr. 2, i denne bekendtgørelse, idet leveringsstedet for ydelserne er bestemt efter momslovens § 16, stk. 1, skal sørge for, at de angivne beløb efter § 79, stk. 6, og § 99, stk. 2, nr. 4, i denne bekendtgørelse stemmer overens med hinanden for den relevante angivelsesperiode.

Stk. 2 Bogføring af erhvervelser og køb, jf. § 85, stk. 2, foretages på grundlag af modtagne fakturaer.

Stk. 2 Såfremt der i den daglige opgørelse indgår salg af frimærker og aviser efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 14, og § 34, stk. 1, nr. 18, kan virksomheden undlade dagligt at fratrække dette salg og i stedet opgøre og fratrække salget af frimærker og aviser ved udgangen af hvert kvartal. Salget opgøres da på grundlag af afregninger fra bladhuse og kvitteringer fra postvæsenet for køb af frimærker.

Stk. 3 Periodiske reguleringer vedrørende udestående fordringer og salg af frimærker og aviser skal fremgå af regnskabet eller af særlige opstillinger, der opbevares sammen med regnskabet.

Stk. 2 Betaling, der sker ved byttehandel, modregning eller via mellemregningskonti, sidestilles med digital betaling. Dog skal betaling af byttesum, betaling af restbeløb efter modregning eller betaling ved udligning af mellemregningskonti sidestilles med kontant betaling i forhold til beløbsgrænsen efter momslovens § 46, stk. 12. Indberetning af disse betalinger efter momslovens § 46, stk. 14, skal ske senest 14 dage efter betalingen, hvis der ikke betales digitalt.

Stk. 2 Bestemmelserne om bogføring ved hjælp af edb og om mikrofilm i bogføringsloven finder anvendelse på virksomheders regnskabsføring m.v. efter denne bekendtgørelse.

Stk. 3 Virksomheder, der anskaffer fast ejendom eller foretager til- eller ombygningsarbejder, der helt eller delvist anvendes i forbindelse med en registreret virksomhed, jf. momslovens §§ 43 og 44, skal opbevare regnskabsmaterialet i 10 år efter anskaffelsen af den faste ejendom eller til- og ombygningsarbejdet.

Stk. 4 Opbevaringsperioderne efter stk. 1 og 3 gælder for fakturaer ved levering af varer og ydelser med leveringssted her i landet efter momslovens kapitel 4.

Stk. 5 En faktura, der opfylder reglerne i § 68 i denne bekendtgørelse for sikring af fakturaens oprindelsesægthed, indholdsintegritet og læsbarhed, skal opbevares enten på papir eller elektronisk, uanset om fakturaen oprindeligt er fremsendt eller er stillet til rådighed som papirfaktura eller elektronisk faktura.

Stk. 6 En virksomhed, der benytter elektronisk fakturering eller opbevarer fakturaer elektronisk, skal opbevare beskrivelser af systemerne herunder hardware og software samt af procedurerne, der benyttes til elektronisk udstedelse, modtagelse og opbevaring af fakturaer. Virksomheden skal endvidere opbevare kontrakter og certifikater som en del af systembeskrivelserne m.v. Opbevaring af systembeskrivelser, procedurer, kontrakter og certifikater m.v. skal ske på papir eller elektronisk.

Stk. 2 Skatteforvaltningen kan give en virksomhed påbud om, at virksomheden inden for en frist, der ikke kan fastsættes til mindre end 14 dage, skal ajourføre bogføringen og dokumentere grundlaget for købsmoms for en eller flere afgiftsperioder.

Stk. 2 Til brug for Skatteforvaltningens vurdering om der skal stilles sikkerhed, skal virksomheder fra andre EU-lande, Færøerne, Grønland, Island og Norge, som ikke er etableret her i landet, ved anmeldelse til registrering oplyse om registreringsnummer i hjemlandet samt forelægge tilstrækkelige økonomiske oplysninger om virksomheden.

Stk. 2 Den herboende repræsentant skal for de i stk. 1 nævnte transaktioner udfylde en samlet momsangivelse for de udenlandske virksomheder.

Stk. 3 Den herboende repræsentant skal for de i stk. 1 nævnte transaktioner føre et regnskab for hver enkelt afgiftspligtig.

Stk. 2 Virksomhederne skal opbevare regnskabsmaterialet, herunder fakturaer, i 5 år efter udløbet af det år, hvori den afgiftspligtige erhvervelse finder sted.

Stk. 2 En virksomhed kan angive fakturabeløb inkl. afgiftsbeløb i en hvilken som helst valuta, hvis afgiftsbeløbet angives i danske kroner eller i euro. Reglerne i stk. 4 gælder for omregning til og fra danske kroner.

Stk. 3 Hvis en virksomhed fører regnskab i euro eller anden udenlandsk valuta efter stk. 1, skal regnskabsmaterialet indeholde oplysninger, som til enhver tid gør det muligt at omregne regnskabet til danske kroner. Hvis virksomheden fører regnskabet i danske kroner, skal fakturabeløb i euro eller anden udenlandsk valuta, der ligger til grund for regnskabet, omregnes til danske kroner.

Stk. 4 Virksomheden skal anvende den senest offentliggjorte valutakurs på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden efter momslovens kapitel 5 som omregningskurs. Ved omregning mellem danske kroner og euro efter 1. pkt. kan virksomheden dog anvende Den Europæiske Centralbanks (ECB) kurs mellem danske kroner og euro, og ved omregning mellem danske kroner og et tredjelands valuta efter 1. pkt. kan virksomheden anvende ECBs kurser mellem danske kroner og euro, henholdsvis mellem euro og tredjelandets valuta. I stedet for dagskurserne efter 1. eller 2. pkt. kan virksomheden anvende toldkursen, jf. dog stk. 7. Virksomhedens valg mellem de nævnte omregningskurser skal fremgå af en note til virksomhedens regnskab og er bindende for en periode på mindst 2 år. Skatteforvaltningen kan under ganske særlige omstændigheder give tilladelse til, at virksomheden ændrer omregningsmetoden, selv om 2-års-perioden ikke er udløbet.

Stk. 5 Fakturaer efter stk. 2, der modtages eller udstedes i en anden valuta end den, der bogføres i, anses for at være udstedt i danske kroner, hvis der er anført en omregningskurs til danske kroner eller et beløb i danske kroner på fakturaen. Dette gælder også, hvis fakturabeløbet er anført i danske kroner.

Stk. 6 Opgørelse af afgiftstilsvaret efter momslovens §§ 56 og 57 skal ske i danske kroner på baggrund af et omregnet regnskab efter reglerne i stk. 3-5. Det tilsvarende gælder for øvrige pligtmæssige oplysninger, som virksomhederne skal afgive til Skatteforvaltningen.

Stk. 7 Består der mellem leverandøren og aftageren af varer og ydelser et interessefællesskab, så den ene har bestemmende indflydelse, direkte eller indirekte, i den anden parts virksomhed, skal de pågældende virksomheder anvende den samme metode for omregning til eller fra udenlandsk valuta.

Stk. 8 Virksomheder, hvis køretøjer passerer den faste forbindelse over Øresund, kan som indgående afgift fratrække det samlede afgiftsbeløb, der er angivet på fakturaen i danske kroner.