14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Momsloven § 29a

Lov om merværdiafgift (momsloven) paragraf 29a

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af momsloven og bygger på lovbekendtgørelse nr. 1021 af 26. September 2019. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§29a For vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt på ikke over 3 t, for hvilke der er taget fuldt fradrag for afgift vedrørende anskaffelse eller leje, kan der ske en afgiftsbetaling på 40 kr. pr. dag i indtil 20 dage pr. kalenderår for udtagning af køretøjet til privat brug for virksomhedens indehaver eller dennes personale eller i øvrigt til virksomheden uvedkommende formål. Der udstedes bevis for afgiftens betaling, som skal medbringes under kørsel med køretøjet den pågældende dag og efter anmodning vises til politiet eller told- og skatteforvaltningen.  2. pkt. finder ikke anvendelse for privat brug ved direkte kørsel til brandstation eller tilsvarende, hvis føreren er tilkaldt til udrykningskørsel. Betaling af afgift for den i 3. pkt. nævnte kørsel skal ske inden 7 dage efter udrykningskørslen, og føreren skal kunne dokumentere, at der var tale om tilkald til udrykningskørsel.

•••

Stk. 2 Afgiftsbetaling efter stk. 1 kan ikke foretages for køretøjer, der er fritaget for afgift efter lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. eller brændstofforbrugsafgiftsloven eller fritaget for registreringsafgift efter § 2 i lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. Dette gælder dog ikke el- eller brintdrevne køretøjer.

•••

Stk. 3 Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af ordningen i stk. 1 om dagsbeviser.

•••
profile photo
Profilside