Mortifikationsloven § 12

Denne konsoliderede version af mortifikationsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om mortifikation af værdipapirer

Lov nr. 145 af 13. april 1938,
jf. lovbekendtgørelse nr. 839 af 02. juli 2015,
som ændret ved lov nr. 205 af 05. marts 2019

§ 12

Ved massegældsbreve, der ikke i udstederens bøger er noteret på navn, og ved aktier, der ikke ifølge aktiebogen tilhører en bestemt person, hvis navn er påført aktiebrevet, kommer følgende særlige regler til anvendelse.

  • a. Tilladelse til offentlig indkaldelse må tidligst gives 4 år, efter at dokumentets bortkomst er anmeldt for udstederen. Hvis betalingsdagen er kalendermæssig bestemt i selve gældsbrevet, kan tilladelsen dog gives, når der er forløbet 1 år efter anmeldelsen og betalingsdagen. De nævnte frister kan forkortes af retten, når det er gjort i høj grad sandsynligt, at dokumentet er tilintetgjort.

  • b. Tilladelse til offentlig indkaldelse bør som regel kun gives, når andragerens ejendomsret er bestyrket ved skriftlige dokumenter såsom udskrift af aktiebog, salgsnota fra bank eller veksellerer med nummerangivelse eller nummerfortegnelser, hvis pålidelighed findes bestyrket ved andre omstændigheder. Den, der søger mortifikation, må derhos angive, hvorledes han har fået betalt rente eller udbytte sidste gang, og hans oplysning herom må efterprøves.

  • c. Før mortifikationsdommen må det oplyses, at ingen af de kuponer, hvis forfaldstid ligger efter dokumentets forsvinden, er fremkommet til indløsning, eller det må godtgøres, at de fremkomne kuponer var adskilt fra hoveddokumentet før dets forsvinden. I sidste fald må underretning om mortifikationssagen så vidt muligt gives den, der har fået kuponerne indløst.