Mortifikationsloven § 9

Denne konsoliderede version af mortifikationsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om mortifikation af værdipapirer

Lov nr. 145 af 13. april 1938,
jf. lovbekendtgørelse nr. 839 af 02. juli 2015,
som ændret ved lov nr. 205 af 05. marts 2019

§ 9

Når der er givet dom til mortifikation, skal den omstændighed, at domhaveren ikke kan forelægge dokumentet, ikke være til hinder for, at han gør retten efter dokumentet gældende.

Stk. 2 Når mortifikation er givet nogen som berettiget ifølge dokumentet, og den ret, dokumentet hjemlede, består, kan han mod at betale bekostningen af skyldneren forlange udstedt et nyt dokument, der svarer til det mortificerede. Tilsvarende pligt påhviler ved pantebreve ejeren af pantet og ved aktier aktieselskabet. Et tinglyst eller registreret pantebrev kan alene forlanges udstedt som et digitalt pantebrev. Ved pantebreve i fast ejendom foranlediger retten bemærkning om nyt pantebrevs udstedelse tilført tingbogen i tilslutning til den i henhold til § 6, stk. 4, skete notering. Ved pantebreve i skibe kan domhaveren forlange tilsvarende notering i skibsregistret.

Stk. 3 Når pantets ejer opnår mortifikation på et pantebrev i henhold til § 2, stk. 2, kan han kræve pantebrevet aflyst eller udslettet af skibsregistret.