Nationalbankloven § 10

Denne konsoliderede version af nationalbankloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om Danmarks Nationalbank

Lov nr. 116 af 07. april 1936,
som ændret ved lov nr. 166 af 13. april 1938, lov nr. 67 af 15. marts 1967, lov nr. 579 af 01. juni 2010 og lov nr. 1163 af 08. juni 2021

§ 10

Guldfonden skal mindst svare til 25 pCt. af de udgivne Sedlers samlede Beløb.

Den kan bestaa af:

  • a) Guld, være sig i Mønt eller Barrer, som enten beror i Bankens Værge eller af Banken er overgivet den kgl. Mønt til Udmøntning eller Omsmeltning.

  • b) Guld, som under behørig Sikring er deponeret i Udlandet eller er under Transport i, til eller fra Udlandet. Saadant Guld maa dog ikke medregnes, naar Bankens frie Raadighed derover er begrænset, og ingen Sinde for et større Beløb end 5 pCt. af de udgivne Sedlers samlede Beløb.

For indtil 5 pCt. af Seddelomløbet kan rentefri Nettotilgodehavender paa Anfordring i udenlandske Seddelbanker, der er godkendt i saa Henseende af den kgl. Bankkommissær, dog træde i Stedet for Guld.

Værdien af lovlig gangbar Guldmønt bestemmes efter Paalydende, Værdien af anden Guldmønt og af Guld i Barrer bestemmes efter Indholdet af fint Guld, idet Guldets Pris i danske Penge udregnes efter Møntlovens Bestemmelser. Tilgodehavender i fremmed Mønt beregnes højst efter den paa Københavns Børs noterede Kurs paa Opgørelsesdagen.